En løsning for alle

Hvem står bag en løsning for alle?

‘En løsning for alle’ er arrangeret af de mere end 100 faglige organisationer, som repræsenterer over 800.000 offentligt ansatte i staten, regionerne og kommunerne.

Organisering

Det offentlige arbejdsmarked er delt op i tre sektorer: Stat, regioner og kommuner. Der forhandles selvstændigt på alle tre områder. De offentligt ansattes organisationer er samlet i henholdsvis CFU, der repræsenterer de statsansatte, og Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer ansatte i kommuner og regioner.

På statens område forhandler CFU på vegne af ca. 180.000 statsansatte. Medlemmerne i CFU er faglige organisationer som for eksempel Dansk Jernbaneforbund, HK-Stat, Danmarks Kirketjenerforening, Politiforbundet, Dansk Magisterforening, Fødevareforbundet NNF og soldaternes organisationer.

Chefforhandleren for de statsansatte hedder Flemming Vinther. Han er formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening og for CFU. Flemming Vinther forhandler overenskomsten med Innovationsminister Sophie Løhde fra Finansministeriet.

Læs mere om CFU her

På regionernes områder er det Forhandlingsfællesskabet, som forhandler overenskomsten for ca. 130.000 ansatte.

Chefforhandleren for de regionalt ansatte hedder Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet. Hun forhandler overenskomsten med Anders Kühnau, der er formand for Danske Regioner.

På kommunernes område er det Forhandlingsfællesskabet, som forhandler overenskomsten for ca. 500.000 kommunalt ansatte.

Chefforhandleren for de kommunalt ansatte hedder Anders Bondo Christensen. Han er også formand for Danmarks Lærerforening og Lærernes Centralorganisation. Han forhandler med Michael Ziegler, der er formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

Forhandlingsfællesskabet består af 51 organisationer, der blandt andet tæller FOA, Dansk Sygeplejeråd, BUPL, Socialpædagogerne, Danmarks Lærerforening, HK Kommunal med flere.

Læs mere om Forhandlingsfællesskabet her

Hvad er en løsning for alle?

Det offentlige arbejdsmarked er delt op i tre sektorer: Stat, regioner og kommuner. Der forhandles selvstændigt på alle tre områder, men alle organisationer står sammen om tre fælles krav, der skal være opfyldt for at kunne indgå en aftale:

Lønudviklingen for offentligt ansatte skal følge lønudviklingen for privatansatte

Regeringens økonomer forudser en lønudvikling for de privatansatte på mindst 8,6 procent de næste tre år. De offentligt ansatte har rejst krav om en lønudvikling, der følger udviklingen for deres private kolleger.

Læs mere her

Den betalte spisepause skal genbekræftes i overenskomsten

Mange offentligt ansatte har haft betalt spisepause siden 1921. Den er der nu skabt utryghed omkring, fordi Moderniseringsstyrelsen har udsendt et brev, hvor de skriver, at lokale arbejdsgivere kan opsige spisepausen uden forhandling. Kravet om den betalte spisepause handler om at skabe tryghed om, at de vilkår offentligt ansatte har i dag ikke pludselig kan forsvinde i morgen, hvis arbejdsgiveren beslutter det. Derfor koster det ikke en krone at imødegå kravet.

Læs mere her

Ingen skal have løn eller arbejdstid reguleret via en lov

Der er tre grundlæggende elementer i en overenskomst: 1) Aftalen indgås mellem arbejdsgivere og lønmodtagere i fællesskab, 2) aftalen sætter rammer for løn og 3) aftalen sætter rammer for arbejdstid. Men lærerne har i dag ikke en overenskomstaftale om deres arbejdstid. Den er i stedet fastsat i en lov, som de ikke har haft indflydelse på. Det er en uholdbar skævvridning af den danske model, at en hel gruppe lønmodtagere på femte år får reguleret deres arbejdstid ved en lov og ikke ved en aftale indgået mellem parterne. Derfor lyder et fælles krav, at der skal indgås aftale om lærernes arbejdstid.

Læs mere her

 

Siden er optimeret til Chrome og Safari